Børnehavens små Glæder

Du finder næppe et mere fredfyldt øjeblik end en forårsdag i børnehaven, når du sidder på en bænk og stilheden er næsten fuldendt.

Kun den vage lyd af små barnsetemmer der griner og leger og vinden der puster liv i blade og græs, og en af de små fra den ellers øde legeplads er kravlet op på dit skød.

Sammen sidder I bare og nyder øjeblikkets ro og du ønsker at det aldrig vil få en ende.

Det er et af de små glæder ved livet som børnehavepædagog.

Hilsen LVSM

I går hentede min far sig lige en lille pony. Phillip har vi kaldt den. Den har også et efternavn, men det kan jeg hverken huske eller stave så det må I lige leve foruden. Det er en  fem år gammel shetlandspony og den er kun 80 over ryggen. Lige nu står den alene på sin fold, men bare rolig vi er ikke onde uvidende mennesker, vi er allerede ved at finde den en legekammerat.

Jeg var ude i dag for at give lille Phillip et æble, som han glædeligt gnaskede i sig.

Hilsen LVSM

Never forget 9/11

Jeg sidder lige nu og ser direkte udsendeler fra NY hvor man mindes ofrene som døde d. 11. sep. for præcis 10 år siden. Det er så smukt at jeg er lige ved at græde. Der er folk som snakker om hvordan de tog det da det skete, folk som var øjenvidner, folk som var inden i tårnene og folk som har familie og venner som mistede livet derved. Man har lavet et monument, der hvor de to tårne stod, i form af to firkanter som går ned i et hul, og hvor vand løber ned langs siderne ned i midten, på Ground Zero. Hele vejen rundt langs begge monumenter står navne skrevet på alle de mennesker som døde den dag.
Hele tiden står der folk oppe på et podie og læser navne på alle dem som døde, højt.
Jeg kan bare slet ikke forstå hvordan nogen kan få sig selv til at gør sådan noget.

Hilsen LVSM